Nye regler for ansættelsesbeviser

Nye regler for ansættelsesbeviser indføres på baggrund af et EU-direktiv og træder i kraft den 1. juli 2023

Det betyder konkret, at:

  1. Alle, der ansættes gennemsnitligt tre timer eller mere om ugen i mere end fire sammenhængende uger, har krav på et ansættelsesbevis. Det er en skærpelse i forhold til i dag, hvor en medarbejder først har krav på et ansættelsesbevis, hvis ansættelsen har en varighed på mere end en måned, og den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger otte timer.
  2. Medarbejderen skal have ansættelsesbeviset senest syv dage efter, at vedkommende er tiltrådt. Tidligere var fristen fire uger. Den nye tidsfrist gælder også ved ændring i ansættelsesvilkår hos allerede ansatte medarbejdere.

Formålet med lovændringen er at skabe gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår på tværs af EU-landene.

For jer som medarbejdere betyder det, at du skal give besked i god tid inden ansættelsens start til Karina Bruhn i sekretariatet, så vi får sat ansættelsen korrekt i gang og når det inden for fristerne. Er der tale om studenterundervisere og hjælpelærere, kan du ved spørgsmål tage kontakt til Charlotte Stovgaard.