Pas på med at lave aftaler med nye medarbejdere om at arbejde fra udlandet
Vi skal i ansættelsessituationer være tilbageholdende med at lave aftaler med en ny medarbejder om at denne kan arbejde fra udlandet. Sådanne aftaler er vanskelige rent juridisk, og derfor er de tidskrævende at indgå samt at administrere efterfølgende for HR.
Når en medarbejder arbejder fra udlandet, skal HR nemlig håndtere en række ekstra opgaver vedr. beskatning, social sikring, forsikringer, rejse- og opholdsudgifter, arbejdsbesøg i Danmark og lignende.
Derfor vil vi opfordre ansættende leder/vejleder til at søge rådgivning hos sin nærmeste leder eller i sekretariatet, hvis de kommer i en situation, hvor de overvejer at ansætte en medarbejder, der skal arbejde fra udlandet.