Ny medarbejder i sektionen for Fluider og Energi
Michele Cattani starter hos os som ph.d.-studerende den 1. maj 2023
Vi er glade for at fortælle, at vi igen siger velkommen til en ny medarbejder her på instituttet.
Michele Cattani starter hos os som ph.d.-studerende den 1. maj 2023 og skal arbejde i sektionen for Fluider og Energi på følgende projekt: Modeling of heat and fluid flow in alkaline electrolyzers. Michele har Pourya Forooghi som vejleder.
Michele kommer fra Italien, har tidligere studeret på Aarhus Universitet og Milan Polytechnic og kommer senest fra en stilling som forskningsassistent hos Aarhus Universitet.
Vi ser frem til at tage imod Michele og håber, I alle vil give ham en varm velkomst på vores institut.