Ny medarbejder i sektionen for Mekanik og Materialer
Edward Finkelstein starter hos os som ph.d.-studerende den 1. august 2023
Vi er glade for at fortælle, at vi igen siger velkommen til en ny medarbejder her på instituttet.
Edward Finkelstein starter hos os som ph.d.-studerende den 1. august 2023 og skal arbejde i MEMA-sektionen på følgende projekt: ALPS – AI-based Learning for Physical Simulation. Edward har Alessandro Lucantonio som vejleder.
Edward kommer fra USA og har tidligere studeret ved Johannes Gutenberg Universitet i Mainz.
Vi ser frem til at tage imod Edward og håber, I alle vil give ham en varm velkomst på vores institut.