Fortrolighedsaftaler i forbindelse med studenterprojekter

Studerende samarbejder ofte med private virksomheder og organisationer i forbindelse med afhandlinger og projekter. I nogle tilfælde kan den eksterne samarbejdspartner/virksomheden ønske at indgå en fortrolighedsaftale.

Til dette formål har jurister ved AU's kontraktenhed udarbejdet en standard fortrolighedsaftale, som med fordel kan anvendes.

Standardaftalen tager bl.a. højde for:

  • At de studerende ikke ender med, at virksomheden kræver, at dele af din afhandling pilles ud af virksomheden
  • At de studerende ikke skal aflevere din afhandling til virksomheden længe inden afleveringsfristen, således din tid til at lave afhandlingen reduceres
  • At de studerende ikke bliver sanktioneret hårdere, end hvad der følger af dansk rets almindelige regler, hvis virksomheden mener, du har overtrådt fortrolighedsaftalen

Vælger virksomheden at acceptere AU's standardaftale er processen følgende:

  • De studerende underskriver aftalen, og får virksomhedens samt vejleders underskrift.
  • De studerende sender herefter aftalen til Jon Søby på jso@mpe.au.dk.
  • Jon sørger for MPE's underskrift samt arkivering og videresender fuldt underskrevet aftale til de studerende.

Kan virksomheden ikke acceptere AU's standard NDA eller har virksomheden sin egen NDA er processen således:

  • De studerende eller vejleder kontakter Jon Søby på jso@mpe.au.dk
  • Jon kontakter AU's kontraktenhed mhp. enten at få tilrettet AU's standard NDA eller godkendelse af virksomhedens egen NDA.
  • AU's kontraktenhed og virksomheden forhandler, hvis nødvendigt.
  • Kan kontrakten godkendes enten i sin rene form eller efter forhandling gennemgås proces som ved AU's standard aftale (se ovenfor).

Kontakt:

Jon Søby

Akademisk medarbejder