Forlængede sagsbehandlingstider på ansættelsessager i NAT-TECH HR
Der opleves en stor vækst i antallet af ansættelsessager, og det medfører forlængede sagsbehandlingstider i NAT-TECH HR
Stor vækst
Vi oplever en massiv vækst i diverse forskningsaktiviteter især på Tech, men også på Nat. Antallet af rekrutterings- og ansættelsessager er steget markant og vi forventer at denne vækst vil fortsætte i årene fremover.
Vi ser derfor en kraftig vækst i antallet af ansættelsessager – særligt her op til sommerferien. Det betyder længere sagsbehandlingstider i NAT-TECH HR og vi er klar over at det er utilfredsstillende for alle parter, da vi ikke kan nå alle sager inden sommerferien. NAT-TECH HR gør alt hvad vi kan for at ekspedere sagerne, så hurtigt som muligt!
Hvad gør vi på den korte og den lange bane?
På den korte bane
Startdato ved ansættelser
- NAT-TECH HR forlænger midlertidigt de nuværende retningslinjer for sagsbehandlingstid med op til 6 uger pga. sommerferien og det kan desværre få den konsekvens, at nyansatte først kan starte senere end oprindelig planlagt
Prioritering og opgavefordeling
- HR-partnerne vil i en periode hjælpe med at løfte flere driftsopgaver. Det betyder, at I ikke kan forvente den samme service fra jeres HR-partnere
På den lange bane
Flere HR Supportere:
- Vi rekrutterer nu flere HR Supportere med start pr. 1. september 2023 eller snarest herefter. Se annoncering på AU´s hjemmeside.
Omorganisering:
- HR omorganiseres pr. 1. oktober 2023, så der sker en yderligere specialisering af HR-arbejdet. HR Partner-modellen og FAST VIP-modellen fortsætter som hidtil.