Kortere frist for afregning i RejsUd og opfordring til at modtage notifikation om afventende afregninger
Pr. 1. maj 2023 ensrettes fristen for afregning i RejsUd med andre fakulteter og ændres til 90 dage.
Til alle der har et AU kreditkort
Når du anvender dit AU kreditkort, modtager du automatisk transaktionen i RejsUd, hvor du skal placere udgiften på det sted, der skal dække omkostningen - du skal afregne din udgift i RejsUd.
Fristen for denne afregning har hidtil været 180 dage på Institut for Technical Science, hvorefter der er blevet foretaget løntræk på det beløb, som ikke er afregnet i tide.
Pr. 1. maj 2023 ensrettes denne frist med andre fakulteter og ændres til 90 dage.
Hvis du nærmer dig fristen, så kommer der en reminder fra AU Regnskab om, at du har transaktioner, som nærmer sig grænsen for løntræk.
Det er en god idé at afregne umiddelbart efter købet og evt. få taget billeder af de kvitteringer, der skal vedhæftes afregningen.
Der findes en notifikationsfunktion i RejsUd, der kan hjælpe dig med at huske at afregne, idet der sendes en notifikation til dig, når der kommer transaktioner på din profil, som afventer afregning. Du kan slå denne funktion til under Indstillinger.
Der er også god hjælp og vejledninger at hente til afregninger på hjemmesiden og via mail på rejser@au.dk.