Ny medarbejder i sektionen for Mekatronik og Dynamik

Seyed Javadoreza Noee starter hos os som ph.d.-studerende den 1. oktober 2023

Vi er glade for at fortælle, at vi igen siger velkommen til en ny medarbejder her på instituttet.

Seyed Javadoreza (Javad) Noee starter hos os som ph.d.-studerende den 1. oktober og skal arbejde i MEDY-sektionen på følgende projekt: Development of Ionic Microfluidic Channels for Biomimetic Artificial Organs. Javad har Rassoul Tabassian som vejleder.

Javad kommer fra Mashhad i Iran og har tidligere studeret ved Ferdowsi University of Mashhad. Senest kommer han fra en stilling som Senior Ingeniør hos PTPE Co.

Vi ser frem til at tage imod Javad og håber, I alle vil give ham en varm velkomst på vores institut.