På MPE er det besluttet, at sektionslederen i den sektion hvor stillingen er slået op, er ansvarlig for at nedsætte søgekomiteen
Søgekomiteen bør inddrages i forberedelsen af det endelige opslag og nedsættes, inden stillingen opslås. Søgearbejde kan foregå forud for og parallelt med stillingsopslaget.
Komiteens hovedfokus er at medvirke til at sikre et tilstrækkeligt stort ansøgerfelt med kvalitet og diversitet (eksterne ansøgere, internationale ansøgere og ansøgere af begge køn).
Når det besluttes at opslå en stilling som tenure track, lektor, seniorforsker og professor, skal sektionslederen, i den sektion hvor stillingen er slået op, træffe beslutning om en søgekomite.
Navnene på komiteens medlemmer sendes til Sekretariatet
Komiteen træffer afgørelse om søgeaktiviteter.
Sekretariatet deler link til LinkedIn opslaget med søgekomiteen
Skabelonen vedrørende søgekomiteens aktiviteter sendes til Sekretariatet ved stillingsopslagets udløbsdato.
En gang årligt vil sekretariatet sammenfatte søgekomiteernes arbejde med henblik på fremsendelse til fakultetsledelsen.
Opsøgende aktiviteter for at tiltrække ansøgere.
Søgekomitéen bør arbejde via deres professionelle netværk for at øge antallet af kvalificerede kandidater.
Exceptionelle kandidater reagerer typisk ikke på annoncer og skal kontaktes direkte af et ansættende universitet.
Opsøgende aktiviteter omfatter:
Foreslå yderligere annonceringssteder, der er relevante for forskningsområdet (HR er ansvarlig for annoncering)
Deling af LinkedIn-jobopslaget via personlige profiler på sociale medier (Linkedin, Twitter, Facebook)
Generere en koordineret liste over lovende kandidater ved at foretage personlige opkald eller sende e-mails til kolleger for at identificere potentielle ansøgere
Identificere topkandidater i litteraturen og på faglige møder eller konferencer
Identificere netværk/mailinglister til søgningen
Foretage personlige opkald eller sende personlige e-mails til de lovende kandidater på den koordinerede liste og opfordre til en ansøgning
Udvide den sædvanlige liste over kontaktafdelinger og -skoler til en bredere vifte af institutioner og kontakte disse institutioner via e-mail.
Søgekomitéen skal:
bestå af mindst 3 medarbejdere, hvoraf mindst et medlem skal være ansat på mindst samme stillingsniveau som den opslåede stilling
tilstræbe en ligelig kønsfordeling
gerne inkludere en nyligt ansat, eksternt rekrutteret medarbejder
være informeret om instituttets strategi for mangfoldighed og ligestilling
være administrativt understøttet af sekretariatet
sikre, at kandidaterne modtager relevant materiale om Aarhus/Roskilde/Viborg, internationalt center etc.
kontakte mindst 6 potentielle kandidater
Fortrolighed i udvalget er obligatorisk og også afgørende for at sikre en ærlig diskussion samt respektere input og deltagelse fra alle de involverede i hver fase af udvalgets arbejde.